Den bedste familiecykeltur er ikke den længste, men den, hvor ingen skal overtales til at køre hjem. Vælg en rute, I kender, og som helst går ad stier eller stille veje. Kig cyklerne igennem dagen før, så der er luft i dækkene, bremser der virker og en kæde, der ikke hopper. Brug hjelm, hvor det føles naturligt i familien, og hav en voksen både foran og bagest.
Den langsomste bestemmer farten
Lad den mindste cyklist sætte tempoet. Det kan være svært for voksne, der er vant til at komme frem, men turen bliver langt bedre, når ingen skal skynde sig. Bliver nogen ærgerlige over at være bagud, kan en voksen skifte plads og køre sammen med dem. Aftal på forhånd, hvor I venter på hinanden, for eksempel ved næste kryds eller næste bænk.
Planlæg pauserne, før I kører. En legeplads, en sø eller en fin græsplæne midtvejs giver noget at se frem til, og så kan børnene bruge kræfterne på noget andet end at træde i pedalerne. Tag vand og noget at spise med, og find et sted, hvor cyklerne kan ligge uden at være i vejen. En pause behøver ikke at være lang. Tit er en kort leg nok til, at humøret vender.
Vær ekstra opmærksom de steder, hvor turen krydser en vej. Stå af og gå over, hvis der er travlt, og lad børnene øve sig i at kigge til begge sider. Hold de mindste på afstand af vandet, hvis der ikke er en voksen tæt på. Er nogen helt nye på cykel, så vælg et sted uden biler til at begynde med.
Lad børnene få medbestemmelse. De kan vælge, hvilken vej I tager ved skiltet, hvad der skal med i madpakken, eller hvor næste pause holdes. Nogle har lyst til at være detektiver og kigge efter dyr, blomster eller særlige huse undervejs. Det gør turen til en fortælling og ikke bare en strækning, der skal overstås.
Når I kommer hjem, så tal om det bedste ved turen. Det behøver ikke at være det, de voksne troede. Ofte er det en bestemt pyt, en sten eller en pølse ved bordet, der bliver husket. Det giver lyst til den næste tur.
