Mange gange bliver børnene inde, ikke fordi de ikke har lyst, men fordi det er besværligt at finde noget at lave. Bolden ligger i kælderen, kridtet er i en skuffe, og sjippetovet er væk. En legekasse lige ved yderdøren ændrer det. Alle ved, hvor tingene er, og det bliver nemt at sige: Skal vi ud og lege lidt?
Hvad skal der i kassen?
Start med det enkle. Et par bolde i forskellige størrelser, en pose kridt, et sjippetov, en frisbee, måske en badmintonketsjer og et par tørklæder, som kan bindes om arme eller ben. Tilføj en lang snor, der kan bruges til alt fra hoppetov til at markere en bane. Lad børnene selv komme med ønsker, og lad dem hjælpe med at pakke, så kassen bliver deres egen.
Kassen kan være en gammel plastkasse, en kurv eller en trækasse med hjul. Det vigtigste er, at den er let at åbne og let at lukke, og at tingene kan lægges tilbage uden at skulle sorteres. Sæt den et sted, hvor den ikke er i vejen, men hvor man går forbi, når man tager sko på. Så bliver den en fast del af rutinen. En lille bænk ved siden af er en fordel, så man kan tage sko på, mens man beslutter sig for, hvad der skal ske.
Lav en enkel aftale om oprydning. Når legen er slut, lægges tingene tilbage i kassen, og det tager kun et øjeblik. Bolde, der er blevet våde, kan tørre først, så de ikke begynder at lugte. Kridt, der er knækket, skal ikke smides ud, for små stykker er lige så gode til at tegne baner med. Fortæl børnene, at kassen ikke er en pligt, men noget, der gør det nemmere for alle.
Skift indholdet af og til. Tag noget ud, og læg noget nyt i, så kassen føles frisk. Om vinteren kan der ligge en kælk, en ekstra hue og et par tykke vanter. Om sommeren kan der være en spand og en vandkande. Kassen behøver ikke at være stor eller dyr. Den skal bare stå klar, når nogen får lyst til at komme udenfor og lave noget sammen.
